I DcH Støvring har vi følgende udvalg som varetager sig forskellige opgaver i klubben.
Kantine- og klubhusudvalg:
Udvalg som vil forestå indkøb af kaffe, øl, vand m.m. Ligesom de forestår forplejning til div. arrangementer, konkurrencer, kurser m.m. Være tovholdere på rengøring af klubhuset.
Arrangement- og festudvalg:
De vil bl.a. stå for arrangementer på tværs af holdene, foredrag, være tovholdere på sommerafslutning, klubfest og juleafslutning evt. i samarbejde med kantineudvalget.
Konkurrenceudvalg:
Opgaverne vil være planlægning af konkurrencer, lave baneopdeling, finde klasseledere og andre hjælpere, skaffe sporarealer, bestille sporlæggere og dommere, lave startlister og bemande beregnercentralen på konkurrencedagen.
Indkøbsudvalg:
Udvalg som vil forestå indkøb af div. hundeartikler til salgsreolen.
Pladsudvalg:
Vi ser gerne at der vil være flere der vil med i udvalget. Opgaverne er græsslåning i hvalpegården og på pladsen hvor kommunens store maskine ikke kan komme til, stå for tilrettelæggelse af vedligehold af hegn, skjul m.m. tømning af udendørs skraldeposer, fjerne muldvarpeskud, sørge for snerydning på parkeringspladsen, sørge for der bliver bestilt service på varmepumperne, tømning af septiktank og vedligeholdelse af redskaberne.
Om de frivillige kræfter der driver DcH Støvring
DcH Støvring er fuldstændig afhængig af sine frivillige kræfter. Det gælder ikke alene sine bestyrelsesmedlemmer og instruktører, som alle arbejder gratis i klubben. Det gælder i høj grad også klubbens øvrige medlemmer, hvor flere allerede har valgt at engagere sig i diverse udvalg. Klubben er afhængig af, at alle giver en hånd med, præcis som i andre foreninger.
Det gælder både de små ting i hverdagen før og efter træning, hvor alle hjælper med at sætte op inden træning, rydde op efterfølgende, både på træningspladsen og efter kaffen i klubhuset.
Den hjælpende hånd gælder også ved større ting, som arbejdsdage, afholdelse af arrangementer/ konkurrencer og lignende. Alle kan hjælpe med et eller andet og det er guld værd for klubben.