Hvalpehold
Vi starter løbende nye hvalpehold op. Der starter et hvalpehold den 15. august 2024, men det er udsolgt. DcH Støvring starter nye hvalpehold i 2025. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte os: traenerudvalg@dch-stoevring.dk
På hvalpehold ved DcH Støvring fokuserer vi på grundtræning.
Med grundtræning forstås at der er nogle grundlæggende elementer som danner basis for at hunden bedre kan lære. Jo mere man får styr på sin grundtræning desto nemmere er det at ”bygge ovenpå” og lære hunden endnu flere ting.
Ved grundtræning har vi fokus på:
· Kontakt
· Samarbejde mellem hund/hundefører
· Hundens motivation til at lære
· Belønning
· Timing
· Leg
· Initiativ
· Selvkontrol
Træningen består af praktiske øvelser med hunden og teori.
Det kan være øvelser som styrker kontakten mellem hund og fører. En ting som er altafgørende for, at hunden kan lære.
Men der vil naturligvis også være øvelser som sit, dæk, indkald, gå-pænt og mange flere øvelser til hverdagsbrug.
Det er vigtigt for os, at vi sørger for at lære hunden den adfærd vi ønsker, hvilke kriterier vi arbejder ud fra og generelt at det skal være sjovt for hund og fører at gå til hundetræning i DcH-Støvring.
For at komme på hvalpehold skal hunden minimum være 8 uger gammel. Hunden skal være vaccineret førstegang og hundeføreren skal have en ansvarsforsikring på hunden. Ting som fremvises ved første træningsgang.
Hunde på hvalpeholdet er maksimalt seks måneder gamle.