Rally

OBS! Ingen tilmelding før du har accept fra trænerudvalget. 


Rally handler om samarbejde mellem hund og fører, og vigtigst af alt er, at det skal være sjovt for både hund og fører.

Rally består af en række øvelser, som er beskrevet på skilte. I rally går man fra skilt til skilt og udfører den øvelse, der står på skiltet.

Rally er en nyere hundesport, som har været i Danmark siden starten af 00érne. I dag findes der ikke alene rally-træning i hele landet, det er også muligt at stille til konkurrencer i sporten.

Konkurrencerne består af en bane med 10-20 skilte, som beskriver hvad hunden og føreren skal gøre undervejs.

Der konkurreres i fem klasser i DcH rally; begynder, øvede, ekspert, champion og en åben klasse som alle kan være med i. Den åbne klasse giver adgang til DcH's DM i rally.   

Målgruppe

Ved DcH Støvring har vi tre rally-hold som alle træner om mandagen. Holdene træner hver for sig, men indimellem laves der også fællestræninger. Holdene henvender sig til alle hunde og hunderacer uanset om man som fører ønsker at gå til konkurrence eller ej.

Rally er for dig:

  • Der elsker at samarbejde med din hund, og eller ønsker samarbejdet forbedret

  • Der godt kan lidt at der sker noget forskelligt, og at hunden lærer mange forskellige færdigheder

  • Der ønsker konkurrence, men også dig der ikke gør.

Forudsætninger

  • Hund og fører har opbygget et grundlæggende samarbejde

  • Hunden kan træne i nærheden af andre uden at være ude af kontrol.

Forventninger til deltagerne 

  • Du møder med hunden luftet og klar, til tiden. 
  • Du hjælper med at rydde op efter træning.
  • Du melder afbud, hvis du ikke kan komme.
  • Du træner med positiv forstærkning og respekterer     andre omkring dig.
  • Du kan tage stilling til din egen træning (ønsker/fokus).

Holdets opbygning

  • Træningen starter oftest med en kort opvarmning, så hundene er varme og klar til at gå i gang.

  • Vi træner ofte i små momenter for at forstærke specifikke færdigheder

  • Der kan indgå korte baner/moduler eller hele baner, alt afhængig af det enkelte hold

  • Vi arbejder indimellem to og to i øvelser, hvor træneren stadig coacher og giver individuel feedback.

  • Vi fokuserer på succes, og at hunden skal kunne klare den opgave den bliver stillet

  • Rallyholdene har både en individuel og samlet Facebookgruppe. I de individuelle grupper meldes afbud og gives direkte beskeder fra trænerne til det enkelte hold, mens fællesgruppen bruges til info på tværs af holdene.      

  • Rallyholdene træner indimellem samlet for at styrke sammenholdet på tværs.


Du kan læse mere om rally på:
https://dch-danmark.dk/Sport?discipline=rally




Nyheder

Sponsorer