Fejring af vores nye danmarksmester
Her til aften har vi i DCH-klubben haft den store fornøjelse at fejre nogle helt fantastiske resultater fra DCH DM .
Camilla Kronborg med Saga stillede op i B-klassen og sikrede sig titlen som danmarksmester med imponerende 198,2 point. Derudover opnåede Ole Christensen med Nellie en flot 5. plads i IGP1 .
Begge præstationer blev fejret med en lille tale fra vores formand, efterfulgt af kage og bobler , som satte et festligt punktum for en vellykket aften i klubben. Stort tillykke til begge!