I år kan DcH Støvring fejre et flot jubilæum. Det er nemlig 50 år siden, klubben blev stiftet af hundeentusiaster med lysten til fællesskab, træning og gode oplevelser med hunde.
Det vil bestyrelsen gerne markere sammen med medlemmerne, og derfor inviterer vi til en hyggelig jubilæumsdag:
Lørdag den 29. august 2026 kl. 10.30
Vi starter dagen med lidt bobler, så vi er klar, hvis formanden skulle finde på at holde en kort tale. Derefter sørger vi naturligvis også for noget lidt mere solidt, for det er trods alt stadig tidligt på dagen.
Der arbejdes også på lidt hundeopvisning og andre hyggelige indslag, så vi håber på nogle gode timer sammen i klubbens ånd.
Programmet er endnu ikke helt fastlagt, men én ting ligger dog fast: køkkenet vil meget gerne vide, hvor mange der skal købes ind til.
Derfor vil vi gerne bede jer om at give en forhåndstilkendegivelse af, hvor mange fra jeres familie der forventer at deltage i fejringen af DcH Støvrings 50 års jubilæum.
Vi håber, at mange har lyst til at sætte lidt tid af til at fejre dagen sammen med os.